Vores historie

Aski Raski starter som et hobbyprojekt for Ingrid Ask. Hun er lektiolog (lektiologi er læren om læse- og skriveudvikling) og arbejder som lærer på en skole i Sandnes i Norge.
Ingrid er inspireret af professor Torleiv Høien og den svenske professor Ingvar Lundberg. De to har skrevet bogen ”Dysleksi: Fra teori til praksis”.

To eksempler fra skolen, som gav Ingrid retning i arbejdet:

«Lise læser nok så hurtigt, men der er fejl på fejl. Funktionsordene i teksten forveksler hun. Hun gætter meget. Ordenes endelser udelades eller afkodes forkert. Når hun møder lange, nye ord, opgiver hun at læse dem.

Lise afkoder logografisk. Hun affotograferer ordene og husker dem som ordbilleder.

Teksterne fra læsebøgerne i 0. og 1. klasse kan Lise stadig udenad. I 3. klasse er teksterne lange, og mange nye ord dukker op. Hun læser, men har en svag læseforståelse på grund af alle de fejl, hun laver.

Per læser helt anderledes. Han har ikke noget flow i sin læsning og hakker sig igennem hvert ord. Han afkoder langsomt. Nogle gange sætter han to lyde sammen, andre gange kan han klare at sætte to stavelser sammen. Per har få fejl. Alle ord læses lydret.

For Per er det en kamp at læse. Han bliver så udmattet af at slæbe sig igennem få linjer. Det går langsomt, og han forstår ikke indholdet i teksterne. I 3. klasse bliver han udadreagerende og vil ikke lave lektierne hjemme. Per er en svag fonologisk afkoder.»

Ingrid har faglig viden og tests nok til at afsløre læsevanskelighederne. Hun kan også finde frem til en del om årsagen til disse. Men hvad med tiltagene? Hvor er der et læremiddel, et værktøj, som kan hjælpe elever med at mestre læseteknikken?

Hun begynder at lege lidt i PowerPoint for at lave et læremiddel til elever med læsevanskeligheder. De første filer, hun producerer, sender hun til professor Høien. Han inviterer hende ind på sit kontor og siger: «Du er startet på noget stort, Ingrid. Dette skal du fuldføre».

Ask fortsætter arbejdet med programmet i PowerPoint. Det bliver et netværk af 700 mapper og 5500 filer, som bliver sat i system. Inspirationen henter hun fra professor Torleiv Høien, som har lavet en grundig teori om “normal læseudvikling”. Målet med programmet er at komme med en indsatspakke til elever, som har teknisk svært ved at afkode ord.

I tre år arbejder Ingrid aften efter aften, weekend etter weekend. Filer og mapper bliver koblet sammen i systemer. Programmet får navnet Aski Raski. Aski efter Ingrid Ask og Raski efter målet med programmet – at hjælpe elever til at blive hurtige, raske, til at læse ved at vise dem ligheder i ord.

15. november 2002 bliver den første CD-rom med programmet Aski Raski solgt. Disse CD-rommer sælges med engangslicenser.

For 20 år siden havde man ikke de store IT-kompetencer. Internettet kendte man næsten ikke til. På skolerne deltes lærerne om en projektor, eleverne havde korlæsning på storskærm, og nogle gange satte de melodi til og sang ordrækkerne.

Aski Raski er et intensivt læsetræningsprogram til at lære at afkode enkeltord. Eleverne får hjælp til fonologisk afkodning ved, at ordene er delt i stavelser.

Da programmet står færdigt i 2002, får Aski Raski 40.000 NOK i støtte af region Rogaland fylkeskommune. Programmet skal afprøves på Figgjo skole. Alle elever i 1. klasse bliver afdækket. Resultaterne viser store fremskridt i elevernes tekniske afkodning efter en indsats med Aski Raski.

I løbet af de første år køber 90 % af skolerne i Rogaland Aski Raski. Lærerne er motiverede for at lære om indhold og praktisk brug af Aski Raski. Ingrid arrangerer aftenkurser i gymnastiksalen på den skole, hun arbejder på, og hun bliver inviteret til andre skoler i Sandnes samt nabokommuner. Programmet spreder sig langsomt, men sikkert, videre til andre dele af landet.

De første år er det mest speciallærere, der bruger programmet. Målgruppen er også elever, som har svært ved at mestre afkodningen af ord, den tekniske del af læsningen.

Udviklingen fra 1999 og frem til 2006 går hurtigt. Projektet, som i starten var et hobbyprojekt, bliver nu et fuldtidsjob – og helt fint. Ingrid fortsætter som lærer samtidig med, at hun bruger mere og mere tid på programmet. Denne kombination er essentiel for udviklingen. Ingrids egen praksis samt møder med andre lærere har formet indholdet og opbygningen af Aski Raski. I 2006 bliver det naturligt at stifte et aktieselskab.

Aski Raski ændrer navn til Aski Raski+, da Aski Raski Klokken og Orddrengen bliver integreret i programmet. Fra at blive solgt som engangslicenser, bliver programmet nu tilbudt som årlige licenser.

Ingrid holder hundredvis af kurser for lærere i hele Norge. Hendes mand, Kjell Runar Ask, er med som en god, støttende hjælper. Han er også ansvarlig for salget og udsending af programvaren. I 2012 har ca. 70 % af de norske skoler licens til Aski Raski eller Aski Raski+.

Et tilfældigt møde på en legeplads giver Aski Raski en ny teknologisk retning. Ingrid er på legepladsen med sit barnebarn, og Arne Sværen-Bryne er der med sin søn. De sludrer om stort og småt, og da det går op for Ingrid, at Arne arbejder i et computerfirma, tøver hun ikke med at fortælle om Aski Raski. CD-rommer har på nuværende tidspunkt ikke lang tid tilbage at leve i. Snart er samarbejdet med Webstep i gang. For første gang sidder Ingrid i et team, hvor flere skal arbejde på programmet. De skal nu sammen skabe den bedste version af Aski Raski.

Takket være ihærdig indsats fra Arne og Webstep, får Aski Raski 1,4 millioner norske kroner i støtte af Innovasjon Norge for at videreudvikle programmet samtidig med, at det bliver netbaseret. Som selskab skal der investeres over seks millioner kroner. Alle sparepengene bliver brugt op, og det bliver også nødvendigt at optage lån. Fra at være et program tiltænkt elever, som har svært ved at lære at læse, bliver Aski Raski nu et program for alle elever. Læremidlet bliver taget i brug helt fra børnehaven til voksenundervisning.

Programmet får nu et stort løft. Det første Aski Raski indeholdt kun en Læs-del. Nu kommer der tre nye opgavetyper: Hør, Find og Skriv. Opgaver med fonologisk opmærksomhed bliver lagt ind som en egen del.

Det officielle salg af det netbaserede Aski Raski starter januar 2018. Interessen fra skoler og kommuner er enorm. Sommeren 2018 ansættes Merethe Bøhn Ask i den første nyansættelse i 12 år. Hun får ansvar for salg og markedsføring. Merethe bliver senere daglig leder i selskabet.

I takt med stigende vækst i licenssalget og øget forespørgsel på digitale læremidler i forbindelse med pandemien, stiger også efterspørgslen på arbejdskraft. Allerede i efteråret 2020 bliver første kursusholder og kursusansvarlige, Ingunn Vatshelle Bratberg, ansat i en deltidsstilling.

Kurser er ikke så aktuelle i denne tid på grund af pandemien. Det giver plads til udvikling af indhold i programmet. Nu bliver ”Stifunktionen” lavet, tusindvis af sætninger i forskellige sværhedsgrader kommer ind, og disse får også illustrationer.

Ingvild Gramstad bliver ansat som illustrator i Aski Raski. Hendes tegninger lægger grundlaget for nye opgaver og efterhånden et fuldstændig analogt og digitalt læremiddel til den første læse- og skriveundervisning.

Startpakken udvikles af vores kursusholdere Ingunn Bratberg og Kristoffer Horst og bliver i 2022 taget i brug af skoler i hele Norge.

Vi ønsker at hjælpe flere børn og voksne til at mestre skriftsproget. I 2021 vælger Aski Raski også at satse uden for landegrænserne. I første omgang falder valget på engelsk og dansk. Indholdet i Aski Raski må laves helt om og bygges op ud fra, hvordan lydene og ordene i de nye sprog lyder. At sammensætte ordene sådan, at eleverne opdager ligheder og systemer, kræver kompetencer, indsigt og tålmodighed.

Kristoffer Byberg er nyuddannet lærer og kursusholder for Aski Raski. Han siger ja til at udvikle programmet på engelsk. Et år senere, i 2022, er den engelske udgave klar til afprøvning.

Dorthe Garbøl er en dansk lærer og læsevejleder, som arbejder med Aski Raski på en skole i Trondhjem. Da hun bliver ansat i Aski Raski, er hun netop flyttet tilbage til Odense. I 2021 bliver Aski Raski Danmark stiftet som et selvstændigt ApS.